Erhvervsejendom i Stege
Om Stege
Stege er hovedbyen på øen Møn, der ligger i Vordingborg Kommune. Tidligere var Stege og Lendemarke to forskellige byer, men de er nu vokset helt sammen og Lendemarke regnes som en del af Stege. Stege opnåede købstadsprivilegier allerede i 1268, da byen voksede omkring Stegeborg. I løbet af 1400-tallet blev der bygget voldanlæg, bymur og tre byporte i Stege, der opnåede en stor vækst på grund af sildeeventyret i Øresund. I 1500-tallet mødte Stege dog en krise, blandt andet efter at Stegeborg blev ødelagt i 1534, og denne blev yderligere forstærket da flere store brande hærgede byen i 1700-tallet. Krisen blev dog overvundet i løbet af 1800-tallet, og i dag er Stege en moderne erhvervsby med udbygning i form af parcelhuse mod Nord. Dele af bymidten er dog blevet bevaret fra middelalderen, blandt andet eksisterer voldgraven samt den ene af de tre byporte, Mølleporten, stadig i byens centrum.
Virksomhed i Stege I den nordlige del af Stege ligger der et udbygget erhvervsområde, hvor småkagefabrikken Bisca tidligere lå. Derudover nyder Stege hver sommer godt af turismen til Møn. Værd at besøge i Stege - Mølleporten - Stege Kirke - Voldanlægget om Stege Steges geografi Stege havde i 2011 3.823 indbyggere. Stege er hovedbyen på Møn og ligger ud til Stege Bugt ved Sydsjælland. De største gader er Langelinie, Storegade og Katedralvej, der omkranser bymidten.
Links om Stege